Bedre livskvalitet med hypnose
Hypnose og hypnoterapi kan være en nem og blid genvej til de forandringer og resultater, du ønsker.
Forandring drevet af viljestyrke kan derimod godt være op ad bakke. Det skyldes, at det der står i vejen for dig – f.eks. en beskyttende mekanisme, der som en indre dørmand sørger for, at der ikke kommer noget nyt og ukendt ind – er aktivt døgnet rundt, uden at du er opmærksom på det.
På et ubevidst plan undgår du aktivt at skabe den forandring, du ønsker på det bevidste plan.
Hypnose hjælper dig med at eliminere det, der holder dig tilbage samtidig med, at vi aktiverer og styrker dine dybereliggende ressourcer, som i en eller anden grad har været på standby indtil nu.
Sådan skaber hypnose forandring
Vi arbejder indefra og ud og skaber en grundlæggende forandring, der helt naturligt kommer til udtryk i en ny selvforståelse og nye adfærdsmønstre. Du får nye vinkler på tingene og nye tankemønstre, der fører dig mod dine mål i stedet for at holde dig væk fra dem.
Alle har deres egen, personlige oplevelse af hypnosen. Nogle responderer f.eks. rigtig godt på visse dele af hypnosen og nogle responderer mere på andre dele – og det er præcis, som det skal være. Det er derfor, vi altid lægger ud med to sessioner, så vi er sikre på, at alle vigtige forhold bliver mødt og optimeret uanset, hvad du kommer med.
Kort om sessionerne
I løbet af sessionerne kommer vi vidt omkring i dit ubevidste, kreative sind uden at du tænker over det. Du vil sikkert opleve det som en kontinuerlig, meningsfuld proces, der forløber af sig selv under min vejledning. Og det er præcis, hvad det er.
Med udgangspunkt i det du vil opnå, guider jeg dig gennem en naturlig serie af indre processer, mens du er i en afslappet tilstand af øget opmærksomhed og dybere bevidsthed. Vi fjerner gamle begrænsninger og erstatter dem med nye, styrkende overbevisninger og færdigheder – så du fremover helt naturligt møder verden som en bedre version af dig selv.
Hvorfor er det ikke nok bare at tage sig sammen?
Da vores adfærd bl.a. udspringer af ubevidste overbevisninger og følelser, er det meget krævende at ændre en adfærd med selvdisciplin og viljestyrke alene. Og som regel lykkes det også kun kortvarigt, fordi det simpelthen kræver for meget fokus og energi at kæmpe mod underbevidstheden – der helt ubesværet og med den største selvfølgelighed fortsætter sit ‘program’, indtil vi ændrer det.
Den ‘programmering’ vi har i det ikke-bevidste sind er normalt skjult for os, men styrer reelt alle vores tanker, følelser og handlinger. En ‘kodning’ i det ikke-bevidste sind bestemmer, hvad vi per automatik opfatter som svært eller nemt, usikkert eller sikkert, farligt eller ufarligt, ligegyldigt eller vigtigt.
En fobi er et tydeligt eksempel på, at kodningen er for effektiv og ikke tjener sin indehaver på en hensigtsmæssig måde.
Det er vores ubevidste mønstre, der får os til at skabe uønskede resultater, gøre uhensigtsmæssige ting eller reagere uhensigtsmæssigt i bestemte situationer. Det kan f.eks. komme til udtryk som overspringshandlinger, spise- og drikkevaner, søvnmønstre, vrede, afhængighed, manglende kontrol over følelser, ængstlighed, vanskelige relationer og præstationsangst – bare for at nævne nogle.
Det er almindeligt at opleve, at tingene kommer til at gå nemmere helt af sig selv efter hypnose. Det hænger bl.a. sammen med, at:
– En af underbevidsthedens/sindets vigtigste opgaver er at beskytte os.
– Sindet foretrækker det kendte – det sikre.
Disse to mekanismer har afgørende betydning for, hvordan vi går gennem livet og hvilke resulteter vi opnår. Hvis dit sind opfatter noget som potentielt farligt – fysisk eller følelsesmæssigt – vil det stoppe dig, inden du kommer igang. Det sker helt automatisk.
Vores oplevelser og erfaringer gennem opvæksten påvirker os emotionelt og indkodes i underbevidstheden. Når først en erfaring er lagret som ønsket eller uønsket, vil vi enten opsøge lignende situationer eller forsøge at undgår dem.
Det rationelle sind kan efterfølgende skabe en historie, der retfærdiggør vores handlinger over for os selv. Men i virkeligheden er alle vores valg og handlinger styret af diskrete impulser, der udspringer af underliggende følelser. En proces vi typisk hverken registrerer eller er bevidste om.
Netop fordi underbevidstheden forsøger at beskytte os, er mange mennesker umiddelbart drevet af, hvad de ikke vil. Det de vil væk fra. Udfordringen ved det er, at vores fokus på problemet fastholder os i det mønster, der skaber det. Så en del af øvelsen er, at stille skarpt på, hvad det er, du i virkeligheden vil.